SÅ ER DET TID TIL ÅRETS SILDETUR PÅ ØRESUND. tirsdag, den 01.10.2024
Tirsdag den 01. oktober 2024, skal vi prøve at fange de store høstsild, vi skal bruge til jul. Vi sejler med M/S Jaws fra Vedbæk den nordre kaj. Vi har hele skibet dvs. 16 pladser. Turen er for alle. Sejltid er fra 08:00 til 15:00. Pris for juniores kr. 0,- for pensionister Kr. 150,- pr. person og for øvrige Kr. 275,- pr. person dertil kommer kørsel Kr. 130,- pr. person.
Sidste frist for tilmelding er den 23. september til Bent Hasselberg på tlf. 2061 8524
Bent Hasselberg, turleder
Turreferat fra tirsdagsturen efter sild den 08. oktober 2024 med M/S Jaws fra Vedbæk Havn, 2950 Vedbæk med sejltid fra 07:00 til 14:00.
Ja det blev en sildetur med nogen forsinkelse. Ja turen var sat til med sejltid fra 07:00 til 14:00.
Alle var mødt op kl. 07;00 og var gået ombord på Jaws. Men desværre manglede skipper Peder. Jeg og Søren ringede omkring 7 gange i alt, men desværre ringede telefonen ud til skipper hver gang. Ja, og så er det jo sådan at i første omgang er det turlederen som må stå for skud. Jeg kunne da oplyse at jeg havde fået bekræftet turen fra skippers side ugen før. Nå men vi ventede men stadig ikke noget svar fra skippers side. Ea, gik til havnekontoret og spurgte om de kendte noget til det. Ea, kom tilbage og oplyste at turen var aflyst. Det undrede os meget idet hverken mig selv og foreningen ikke havde hørt noget til dette. Der blev undersøgt om vi moske kunne komme ud med en anden båd. Det viste sig ikke at kunne lade sig gøre. Vi var så småt begyndt at indstille os på at køre hjem igen,
Så ringede Sørens telefon, og det var skipper Peder. Der var sket dette at Peder havde ikke fået skrevet turen ind hjemme, men bekræftede at turen var bestilt fra 07:00 til 14:00. Ja, og glad var jeg idet det ikke var min fejl. Skipper oplyste at han kunne være der om ca. 45 minutter, han sagde samtidig at såfremt vi tog hjem havde han fuld forståelse for det. Der blev spurgt om hvad alle mente om dette. Der var enighed om at vente. Skipper ankom ca. kl. 08:45, og vi sejlede ud.
Vejret var rimeligt med ikke meget vind og heller ikke megen strøm. Vi sejlede omkring en times tid til nord øst siden af Ven. Her skulle vi prøve første gang. Ja, der var masser af sild. Jeg tror at indenfor den første halve time, så havde de fleste omkring 40 sild. Ja vi fiskede omkring 1,5 times tid før vi flyttede. Vi sejlede tilbage til udgangspunktet og fortsatte fiskeriet her. Igen masser af sild (det var flotte og store sild). På et tidspunkt stod sildene fra omkring en meter og nedefter. Ja her blev hevet mange sild op på kort tid. Sådan fortsatte det stort set resten af dagen. Nu nærmede tiden sig hvor vi skulle i havn efter den planlagte tur. Jeg gik rundt og spurgte hvad man mente om at komme i havn til planlagte tid, da vi kom sent ud og manglede omkring to timer. Man skule tage stilling til om det skulle være kl. 14:00 eller kl. 16:00. Flertallet besluttede at det skulle være kl. 14:00. Vi sejlede ind og var i havn kl. 15:10. Det var trods alt en god tur. (ja men ikke for mig selv. Jeg havde faktisk af lægerne fået forbud mod at deltage. Jeg fiskede da også kun ca. 4,5 timer). Den er gal med min kranspulsåre samt arterierne i benene. Det stod klart at vinderen skulle findes mellem Claus Johansen, Henry Jensen og Søren Hansen. Det var ikke mange gange linerne var filtret sammen. På turen ind blev sildene talt op. Resultatet blev følgende.
RESULTATET.
Nr. 1. Claus Svendsen 288 stk.
Nr. 2. Henry Jensen 199 stk.
Nr. 3. Søren Hansen 196 stk.
Nr. 4. Bent Madsen 178 stk.
Nr. 5. Bendt Fuglebjerg 137 stk.
Nr. 6. Jørgen Birkedal 117 stk.
Nr. 7. Ea Nielsen 111 stk.
Nr. 8. Ilse Andreasen 107 stk.
Nr. 9. Bent Hasselberg 101 stk.
Nr. 10. Lars Ellersted 96 stk.
Nr. 11. Finn Jensen 76 stk.
Nr. 12. Michael Dysted 68 stk.
Nr. 13. Kaj Sørensen 55 stk.
Nr. 14. Tina Pokal 55 stk.
Nr. 15. Leo Magnusson 34 stk.
I alt fangne sild 1816 stk.
Derudover fangede Bent Fuglebjerg 2 små makreller.
Tak til alle for jeres tålmodighed, vi fik trods alt en god tur lige bortset fra regnvejret som startede lige før vi sejlede ind. Til dem som er gået videre til klubmesterskabet som er den 20. oktober vil få nærmere information herom.
M.S.H.
Bent Hasselberg, turleder
Seneste kommentarer