< 2024 >
september 30 - oktober 06
  • 30
    30 september, 2024

    Laksetur til Lagan

    Hele dagen
    30 September, 2024
    Lagen, Sverige

    29-30.09.2025 Laksetur til Lagan. Vi håber at fiskeriet/fangsterne i Lagan bliver bedre i år, så derfor bliver der arrangeret en laksetur til Sverige.

    Vi skal fiske mandag d. 29. september og tirsdag d. 30. september. Der bliver afgang mandag morgen kl. 04.00 og vi forventer at være hjemme tirsdag aften. Turens pris vil ligge omkring kr. 1.100,-. Prisen vil dække 2 fiskekort, 1 overnatning på vandrehjem, benzin frem og tilbage og bropenge. Mad sørger man selv for.

    Angående fiskeriet er der bare at sige, at det kan være svært. Selv har jeg dog fanget både fisk og grene, men der bliver dog fanget rigtig mange laks, hvis der er fart på vandet men der kan fanges selvom der ikke er så megen fart på eller ingen strøm. Det er især de sidste 14 dage af september der fanges rigtig mange laks. Du skal regne med, at der er en del mennesker. Dette giver dog som regel ingen problemer, da der er plads nok til alle. Der vil blive afholdt et informationsmøde inden turen. Mere herom ved tilmelding. Tilmelding til Søren Hansen på tlf. 5186 9420. Er der spørgsmål til turen, kan du også ringe til Per Sørensen på tlf. 2695 2160 eller Søren Hansen. Vil du læse mere om Lagan, så kan du med fordel gå ind på hjemmesiden www.laholmslaxfiske.nu

    Vi ses!

    Per og Søren

  • 01
    1 oktober, 2024

    Sildetur på Øresund M/S Jaws

    Hele dagen
    1 October, 2024
    Vedbæk Strandvej 366, 2950 Vedbæk, Danmark

    SÅ ER DET TID TIL ÅRETS SILDETUR PÅ ØRESUND. tirsdag, den 01.10.2024

    Tirsdag den 01. oktober 2024, skal vi prøve at fange de store høstsild, vi skal bruge til jul. Vi sejler med M/S Jaws fra Vedbæk den nordre kaj. Vi har hele skibet dvs. 16 pladser. Turen er for alle. Sejltid er fra 08:00 til 15:00. Pris for juniores kr. 0,- for pensionister Kr. 150,- pr. person og for øvrige Kr. 275,-  pr. person dertil kommer kørsel Kr. 130,- pr. person.

    Sidste frist for tilmelding er den 23. september til Bent Hasselberg på tlf. 2061  8524

    Bent Hasselberg, turleder

     

    Turreferat fra tirsdagsturen efter sild den 08. oktober  2024  med M/S Jaws fra Vedbæk Havn, 2950 Vedbæk med  sejltid fra 07:00 til 14:00.

    Ja det blev en sildetur med nogen forsinkelse. Ja turen var sat til med sejltid fra 07:00 til 14:00.

     Alle var mødt op kl. 07;00 og var gået ombord på Jaws. Men desværre manglede skipper Peder. Jeg og Søren ringede omkring 7 gange i alt, men desværre ringede telefonen ud til skipper hver gang. Ja, og så er det jo sådan at i første omgang er det turlederen som må stå for skud. Jeg kunne da oplyse at jeg havde fået bekræftet turen fra skippers side ugen før. Nå men vi ventede men stadig ikke noget svar fra  skippers side. Ea, gik til havnekontoret og spurgte om de kendte noget til det. Ea, kom tilbage og oplyste at turen var aflyst. Det undrede os meget idet hverken mig selv og foreningen ikke havde hørt noget til dette. Der blev undersøgt om vi moske kunne komme ud med en anden båd. Det viste sig ikke at kunne lade sig gøre.  Vi var så småt begyndt at indstille os på at køre hjem igen,

    Så ringede Sørens telefon, og det var skipper Peder. Der var sket dette at Peder havde ikke fået skrevet turen ind hjemme, men bekræftede at turen var bestilt fra 07:00 til 14:00. Ja, og glad var jeg idet det ikke var min fejl. Skipper oplyste at han kunne være der om ca. 45 minutter, han sagde samtidig at såfremt vi tog hjem havde han fuld forståelse for det. Der blev spurgt om hvad  alle mente om dette. Der var enighed om at vente. Skipper ankom ca. kl. 08:45, og vi sejlede ud.

    Vejret var rimeligt med ikke meget vind og heller ikke megen strøm. Vi sejlede omkring en times tid til nord øst siden af Ven. Her skulle vi prøve første gang. Ja, der var masser af sild. Jeg tror at indenfor den første halve time, så havde de fleste omkring 40 sild.  Ja vi fiskede omkring 1,5 times tid før vi flyttede. Vi sejlede tilbage til udgangspunktet og fortsatte fiskeriet her. Igen masser af sild (det var flotte og store sild). På et tidspunkt stod sildene fra omkring en meter og nedefter. Ja her blev hevet mange sild op på kort tid. Sådan fortsatte det stort set resten af dagen. Nu nærmede tiden sig hvor vi skulle i havn efter den planlagte tur. Jeg gik rundt og spurgte hvad man mente om at komme i havn til planlagte tid, da vi kom sent ud og manglede omkring to timer. Man skule tage stilling til om det skulle være kl. 14:00 eller kl. 16:00. Flertallet besluttede at det skulle være kl. 14:00. Vi sejlede ind og var i havn kl. 15:10. Det var trods alt en god tur. (ja men ikke for mig selv. Jeg havde faktisk af lægerne fået forbud mod at deltage. Jeg fiskede da også kun ca. 4,5 timer). Den er gal med min kranspulsåre samt arterierne i benene. Det stod klart at vinderen skulle findes mellem Claus Johansen, Henry Jensen og Søren Hansen. Det var ikke mange gange linerne var filtret sammen. På turen ind blev sildene talt op. Resultatet blev følgende.

    RESULTATET.  

    Nr. 1.                             Claus Svendsen                                                                              288 stk.

    Nr. 2.                             Henry Jensen                                                                                  199 stk.      

    Nr. 3.                            Søren Hansen                                                                                 196 stk.  

    Nr. 4.                            Bent Madsen                                                                                   178 stk.     

    Nr. 5.                            Bendt Fuglebjerg                                                                            137 stk. 

    Nr. 6.                            Jørgen Birkedal                                                                               117 stk.

    Nr. 7.                            Ea Nielsen                                                                                        111 stk. 

    Nr. 8.                           Ilse Andreasen                                                                                  107 stk.      

    Nr. 9.                           Bent Hasselberg                                                                               101 stk.      

    Nr. 10.                         Lars Ellersted                                                                                     96 stk.      

    Nr. 11.                         Finn  Jensen                                                                                       76 stk. 

    Nr. 12.                        Michael Dysted                                                                                    68 stk.      

    Nr. 13.                        Kaj Sørensen                                                                                       55 stk.

    Nr. 14.                        Tina Pokal                                                                                            55 stk.

    Nr. 15.                        Leo Magnusson                                                                                   34 stk.

     I alt fangne sild                                                                                                                  1816 stk.

    Derudover fangede Bent Fuglebjerg 2 små makreller.

     Tak til alle for jeres tålmodighed, vi fik trods alt en god tur lige bortset fra regnvejret som startede lige før vi sejlede ind. Til dem som er gået videre til klubmesterskabet som er den 20. oktober vil få nærmere information herom.

    M.S.H.

    Bent Hasselberg, turleder 

  • 02
    2 oktober, 2024
    Ingen begivenheder
  • 03
    3 oktober, 2024
    Ingen begivenheder
  • 04
    4 oktober, 2024
    Ingen begivenheder
  • 05
    5 oktober, 2024
    Ingen begivenheder
  • 06
    6 oktober, 2024

    Juniortur

    Hele dagen
    6 October, 2024
    Kanalvej 24, 4700 Næstved, Danmark

    Alle dage mødes vi ved klubhuset kl. 09.00 og går/kører ud til det på dagen valgte fiskevand. Vi har planer om at fiske i en mose ved Stenstrup, Næstved Kanal, eller i Susåen ved enten Herlufsholm, Skelby, Ladby og eller Gerdrup, der vil være mulighed for spinnefiskeri efter gedder og aborrer samt medefiskeri, det kommer lidt an på vejr og vind. Vi anbefaler gummistøvler og tøj efter vejret.

    Tilmelding til Jack Nielsen tlf. 4033 7576 eller Søren Hansen tlf. 5186 9420.