View Calendar
16 February, 2026 19:00 - 18 February, 2026 22:00
Søren Hansen
Phone: +45 5186 9420
Toksvær samlingshus
Address: Dystedvej 6, 4684 Holmegaard, Denmark

Sportsfiskerforeningen Fladså

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2026

Onsdag den 16. februar 2026 kl. 19.00

i Toksværd Samlingshus, Dystedvej 6, Toksværd, 4684 Holmegaard

Vi starter kl. 18.00 hvor foreningen er vært med en omgang stegt flæsk med

persillesovs og hvide kartofler.

Dagsorden – Generalforsamling

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. Vedtægts ændringer

6. Valg af bestyrelse

Nye til bestyrelsen:

7. valg af 2 suppleanter

8. Valg af juniorrepræsentanter Bestyrelsen

9. Valg af 2 revisorer

10. Eventuelt

Generalforsamlingen er kun for medlemmer der har betalt kontingent og ikke har udestående med

foreningen. Medlemskort eller anden dokumentation for betalt kontingent, skal kunne fremvises på

forlangende. Generelle forslag til foreningen, samt ændringer til vedtægterne skal fremsendes skriftligt

til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Ønsker du at stille op til bestyrelsen, opfordrer vi

dig til at fremsende det til formanden 14 dage inden afholdelse af generalforsamlingen

Vel mødt bestyrelsen

 

Sportsfiskerforeningen Fladså

Årsberetning 2025

Det var ikke planen at det var mig som skulle komme med denne beretning, men kun skulle have hjulpet Jack med at lave den !! og rent ud sagt så er jeg lidt lost, da jeg både har mistet en god ven og hvor vi desuden har haft et skidegodt samarbejde og været både enige og uenige om mange ting, men det har altid været med det for øje, at gøre det bedste for foreningen

Vi havde et travlt 2025.

Vi og når jeg siger vi, så mener jeg medlemmer af Sportsfiskerforeningen Fladså, vi hjalp Næstved Kommune med geddeengen ved Fladsåen, hvor vi prøvede at elektrofiske gedder til udsætning i den kunstige sø ved Provstegården, hvor de skulle gyde og dermed være med til at ophjælpe bestanden af brakvandsgedder og det var en stor succes med over 13.000 stk. geddeyngel der blev sendt videre til Fladsåen. Det vil blive fortsat i 2026 og hvis du kunne tænke dig at være med, så giv lige en melding til undertegnede.

Der vil i 2026 blive søgt om tilskud til at lave det manglende stykke af Fiskebækken færdigt og der kunne vi godt bruge nogle folk til at hjælpe sammen med Grusbanden.

Vi og Fishing Zealand og Næstved Kommune var sammen om en lystfiskerdag ved Strandskoven, hvor alle kunne komme forbi og prøve at fange en hornfisk.

Aktive feriedage var en absolut succes i både uge 27 og 32 hvor vi i alt havde ca. 70 skolebørn igennem og vi fik da også nogle nye medlemmer på den konto.

Vi havde godtnok sat en grænse på 20 børn pr. uge men da vi har en masse dedikerede medlemmer til at instruere, så tog vi alle med, som havde tilmeldt sig. Det gav også nogle plusser på kontoen fra Næstved Kommune. Så vi vil lave det igen i 2026. hvis du har lyst til at deltage, så giv lige en melding til undertegnede.

Vi havde ikke det store held med vores fladfisketure, hvor vi måtte aflyse flere pga. vejret og når vi endelig kom afsted, så var det småt med fisk. Vi prøvede også en tur på Øresund efter de flade, da vi havde hørt at der skulle være godt fiskeri derinde, men igen, vind og strøm var ikke optimale, selvom Skipperen gjorde hvad han kunne for at hjælpe os.

Det var også en flad omgang med kanal cuppen i2025, kun 26 solgte billetter, så det er spørgsmålet om den ikke har været afholdt for sidste gang,

Lakseturen var heller ikke den store fangstoplevelse men selskabet var fint.

I uge 42 var vi med til streetfishing arrangement med Fishing Zealand og  Næstved Kommune, det blev som også en stor succes med over 100 personer som prøvede at fiske.

Vi har lavet en hensigtsaftale med Skarøksen som er nabo til vores klubhus og den går ud på at vi sammen vil opføre et nyt klubhus som skal huse begge foreninger, hvis det bliver godkendt, skal størstedelen af omkostningerne ved byggeriet finansieres med fondsmidler men up front skal vi lægge kr. 60.000,- ud for at få arkitekterne til at lave et oplæg som vi kan gå ud og søge om penge til, det vil arkitekterne og hjælpe til med, da de har en del ekspertise indenfor det område også.

Derudover er der blevet forhandlet ny kontrakt med Lars Kure og Helge Rasmussen så vi har stadig Gerdrup-stykkerne til rådighed.

Men Men Men der er kommet ny bekendtgørelse om fiskeri og landing af gedder og aborrer i visse saltvands- og ferskvandsområder ved Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, som trådte i kraft den 1. januar 2026. Og Sydsjælland dækker området ca. fra Amager og syd om Sjælland til Storebæltsbroen og alle de bække og åer som løber ud i det område er også dækket.

Der er fastsat fredningstid på aborrer fra 1. marts til 30. april og der er desuden et mindstemål på 24 cm og et maxmål på 30 cm, dvs alt derover og under skal straks genudsættes, det gælder bl.a. i Fladsåen, Saltø Å samt Susåen op til Stridsmølle.

Landingsforbuddet af gedder gælder i samme områder både salt- og ferskvand.

Kan læses i Lovtidende A 2025 udgivet 18. december 2025.

I 2026 bliver der sat fokus på juniorarbejdet og ture for de unge fiskere og det forventer vi os meget af, der er nogle rigtig dedikerede og engagerede medlemmer som vil tage sig af det område og det er jeg personligt meget glad for, da det er fremtidens lystfiskere vi skal have opdraget. Jeg vil slutte af med at takke alle de frivillige som troligt støtter op, og kommer når vi beder om hjælp til de forskellige aktiviteter.

Søren Hansen

 

 

 

Referat af generalforsamling 2026

 

Punkt 1, valg af dirigent:

Bestrelsen foreslog Rasmus Pindstrup, som blev valgt. Dirigenten takkede for valget og bekræftede at generalforsamlingen, var lovligt indkaldt.

Punkt 2, formandens beretning:

Grundet formandens beklagelige bortgang, blev beretningen sammenfattet med kort frist af bestyrelsen og læst op af kasseren. Beretningen er tilgængelig som bilag.

Der var generalforsamlingen ikke spørgsmål til beretningen, men blev tilkendegivet taknemmelighed for bestyrelsens indsats i det forgangne år.

Punkt 3, fremlæggelse af revideret regnskab:

Regnskabet var runddelt i udprintede udgaver og blev gennemgået af kasseren.

Generalforsamlingen spurgte ind til, om det var indsatsen værd af afholde Aktive Feriedage, når indsats og udgifter blev opvejet imod tilskuddet. Kasseren redegjorde for processen med Næstved Kommune, hvor tilskud baseres på budget og der i år var ekstraordinære omstændigheder, da der ved en fejl var langt flere tilmeldte, end hvad der var budgetteret med.

Generalforsamlingen spurgte ind til, hvor vidt Aktive Feriedage reelt giver foreningen medlemskaber. Søren redegjorde for, at der ikke kan sættes et præcist tal for hvor mange medlemmer det giver, ej heller, om disse ville have meldt sig ind uanset. Men der er nytegnede medlemmer på baggrund af Aktive Feriedage. Det registreres ikke, men genkendes vil tilkendegivelse eller at deltagerne genkendes ved senere arrangementer.

Generalforsamlingen takkede kasseren og revisorerne for arbejdet med regnskabet.

Punkt 4, indkomne forslag:

Det er foreslået bestyrelsen, at erstatte den nuværende glasfiberjolle ved Gerdrup med en aluminiumsjolle. Forslaget blev bragt op for generalforsamlingen og debateret, men det blev også præciseret, at fordelingen af både samt typerne af både generelt er et bestyrelsesanliggende og derfor vil forslaget overvejes i bestyrelsen. Forslaget blev ikke bragt til afstemning, men den umiddelbare tilkendegivelse fra generalforsamlingen var, at idet stykket har så beskedent areal, er fordelene ved en aluminiumsjolle meget begrænsede. Til gengæld er aluminiumsjoller hyppigere genstand for tyveri eller defekt som følge af forkert håndtering.

Det er foreslået bestyrelsen, at bygge nyt klubhus i fællesskab med naboforeningen Skarøksen. Det indkomne forslag var, om der skal investeres  60.000 kr til arkitektbistand, for at et projekt om fremtidigt fælles klubhus kan konkretiseres i budget, tidsplan og omfang. De 60.000kr vil være halvedelen af samlede omkostninger på 120.000kr, som fordeleles ligeligt imellem de 2 foreninger.

Forslaget blev genstand for en del kommentarer og spørgsmål, som her sammenfattes ved ”Q” og ”A”. Q repræsenterer generalforsamlingens spørgsmål og A repræsenterer bestyrelsens svar

Q:

Hvad siger Næstved Havn til projektet?

A:
Havnen er som udgangspunkt positivt indstillet for idéen. Det må dog bemærkes, at de to foreningen for nuværende har særskilte kontrakter med havenen om grundleje og idet tidshorisont for projektet ikke er konkretiseret kan der ikke opnåes egentlig accept fra Næstved Havn.

Q:

Er der et reelt pladsproblem i klubhuset?

A:
Ja. For nuværende er der ved særlige arrangementer pladsmæssige problemer. Det er især forventningen, at den øgede junior-aktivitet, vil gøre pladsmæssige udfordringer til et større problem.

Q:
Hvor skulle det fælles klubhus i såfald placeres?
A:

Ved Skarøksens nuværende placering.

Q:

Kan der søges fondsmidler, til arkitekternes forundersøgelser?

A:

Det forventes ikke, at der kan søges fondsmidler eller andet tilskud til forundersøgelsen og forundersøgelsen er emnet, der er til debat og afstemning. Det er dog en klar forventning, at fondsmidler vil være en væsentlig andel af- og en forudsætning for- et evetuelt projekts gennemførelse.

Q:

Er pengene ikke bedre brugt, på renovering af det nuværende klubhus.

A:

Renovering, indretningsmæssige ændringer og udbygning er alle en del af bestyrelsens overvejelser.

Q:
Det virker som om, behovet for en renovering er mere forestående end behovet for nyt.

A:

Noteret.

Q:

Er der et budget, for renovering af det nuværende klubhus.

A:

Nej, der er ikke lavet et budget alene for renovering af klubhuset. Men sidste års generalforsamling blev forelagt et budget for ombygning og renovering. Et projekt til mere end 300.000kr, som ikke har kunnet financieres.

Q:

Der er markante forskelle i de 2 foreningers interesser. Desuden må det forventes at driftomkostningerne ved et større og mere aktivt benyttet klubhus må stige.

A:

Kommentaren noteret.

Q:

Det bør holdes i mente, hvordan der tidligere har været uenigheder med Nolds Havn omkring klubhuset og de omkringliggende arealer. Hvordan skulle uenigheder ikke kunne udvikle sig mellem 2 foreninger under samme tag. Desuden bør det, at Næstved Marineforening ikke fremadrettet bliver brugere af  klubhuset give muligheder for ænrdret indretning.

A:
Noteret, særligt at bemærke med baren, som mister relevans.

Q (sammenfattet fra flere bredere kommentarer):
Fordelene, tidsplanen og økonomien efter eventuel arkitektbistand er utilstrækkeligt belyst. Det virker naturligt at bruge 60.000kr på at renovere frem for at betale arkitekter for assistance med at definere et projekt.

A: Noteret

 

Diregenten spurgte herefter, om der var ønske om skriftlig afstemning. Ingen tilkendegav ønske herom og der blev stemt ved håndsoprækning.

Forslag om at betale 60.000kr for arkitektbistand med henblik på at etablere et projekt om nyt klubhus i fællesskab med Skarøksen:

Stemmer for forslaget: 1

Stemmer imod forslaget: Markant flertal.

Blanke stemmer: Få

 

Punkt 5, vedtægtsændringer:

Der var ingen forslag til vedtægtsændringer

Punkt 6, valg til bestyrelsen:

På valg er: Jack Nielsen, Rene Juel Petersen

Rene Juel Petersen modtog genvalg til bestyrelsen.

Michael R Mortensen er valgt til bestyrelsen

Punkt 7, valg af suppleanter til bestyrelsen:

Henry Jensen modtog valg

Leo Magnusson modtog valg

Punkt 8, valg af juniorepræsentanter til bestyrelsen:

Linus Gamborg modtog valg.

Punkt 9, valg af revisorer:

Søren Guldlaksen og Hans Mondrup modtog valg.

Punk 10, eventuelt:

Der blev opfordret til fremmøde i klubhuset, heunder til sildeaftener, men også andre arrangementer og generelle klubaftner.

Der blev spurgt til, om der stadig kan påspoles line i klubhuset. Bestyrelsen bekræftede, at det kan der, såfremt det er til almidelige klubaftner eller efter aftale.

Det blev påpeget, at der fremadrettet forventes junioraftener om onsdagen. Det bliver muligvis også sådan, at såvel junioraftner som almindelige klubaftner bliver samme dage fremadrettet, af hensyn til bemandingen i klubhuset.

 

Rasmus Pindstrup

dirigent