Pointkonkurrencen regler
Største fisk
Konkurrencen løber fra 01.01 til 31.12, og der uddeles et diplom for den største (vægt) i hver af de arter, der figurer på pointskalaen. Fanges den største fisk af en junior, uddeles
tillige en pokal.
Fisk der tilmeldes denne konkurrence, skal repræsentere mindst 15 point ifølge pointtabellen.
Fangstrapporter til point konkurrencen.
For at deltage i konkurrencerne skal fangsten anmeldes på Sportsfiskerforeningens Fladså’s hjemmeside, under indmeldte fisk.
Denne rapport indeholder følgende data:
- Fiskens art
- Vægt i kg og længde i cm
- Fangststed og evt. agn
- Fangstdato
- Navn, adresse og telefonnr., samt oplysning om man er junior eller senior.
For tilmelding af fisk, skal der indsendes to fotos 1 med fisken på et målebånd og
1 med fanger og fisk.
Fangstrapporter skal være indsendt senest 15 dage efter fangsten, dog
skal fangstrapporter fra december være indsendt senest 15.1 det efterfølgende år.
Generelle regler
Fisk fanget i fredningstid, i fredet område, eller som ikke overholder mindstemål, eller er fanget på usportslig vis kan ikke tilmeldes.
Bestyrelsen kan afvise fangstrapporter der er mangelfulde, eller indsendt for sent. Se derfor godt efter, om alt er tastet rigtigt ind.
Fisk der er tilmeldt andre konkurrencer i andre foreninger, kan ikke deltage i foreningens konkurrencer.
Man kan kun tilmelde fisk som er fanget i fiskevande hvor der er offentlig adgang. Det betyder at fisken skal være fanget i et fiskevand som alle frit kan få adgang til. Med fri adgang, menes også fiskevande der kræver dagkort eller medlemskab af en forening. Kravet er dog, at
foreningen er en åben forening, hvor alle kan indmelde sig. Reglen betyder derfor, at når en fangst ønskes tilmeldt foreningens konkurrencer, skal fangststedet være præcist angivet. Bestyrelsen vil afvise fangstrapporter der ikke er præcise nok.
Her er det danske regler der gøres gældende.
Fisk fanget udenfor dansk farvand og grænser, gælder ikke i konkurrencen.
Det er kun de 5 største fisk indenfor hver art som kan tilmeldes.
Bestyrelsen